Spekulerede på det samme - og fandt dette indlæg via Google. Har netop oprettet mig som bruger men endnu ikke skrevet nogle indlæg.
Jeg tror ikke at mainstream overtagelsen af danske brugere på Steemit er lige om hjørnet, men mindre kan bestemt også gøre det. Og jeg tror det er rigtig vigtigt også at skrive på dansk, for når man søger på nettet efter informationer, falder man også over Steemit-indlæg, og hvis de er af høj kvalitet/nytteværdi vil man også begynde at interessere sig for netværket.
Jeg synes der er mange gode tanker bag Steem og Steemit. Det er også for tidligt til at jeg vil lægge alle mine æg i denne kurv - men jeg vil bestemt godt være med til at udforske mulighederne og være med til at bygge det op med nogle gode indlæg.
Et par væsentlige faktorer for at der kommer flere danske brugere er for det første, indlæg, der handler om, hvordan man kommer igang på Steemit, på dansk. Jeg syntes selv dette var overraskende vanskeligt eller svært at vide hvis ikke man har et forhåndskendskab til kryptovaluta. For det andet, at interfacesproget også oversættes til dansk, og at der skabes et dansk indgangssted eller lignende, som gør det venligt. Det kunne vi f.eks. gøre ved at bruge et fælles tag for dansksprogede indlæg måske. Det kunne da være et sted at starte :-)