Når politikere ved folkeafstemninger får deres vilje, så er alt godt, så er der tale om 'sammenhold', 'styrket fremtid', 'demokrati' og 'folkes røst'.
Men når politikere ved folkeafstemninger ikke får deres vilje, så er der tale om 'en stor minoritet der ikke høres' (hvilket er helt korrekt ved alle former for demokratiske afstemninger, men bruges af overnationaltilbedende EUrofile ved bla. aftemninger der går imod mere EU), 'usikker fremtid', 'splittet folk', 'udemokratiske nationalistiske tendenser' og det hele ender iøvrigt også altid i økonomisk kaos og høj arbejdsløshed m.v. Tænk på hvor stor kaos Danmarks seneste nej til at opgive landet retsforbehold har medført, og tænk på at Danmark har sparet over kr. 350 mia ved at stå udenfor Euroen.
Det vi ofte oplever er at stemmer vi nej til EU første gang, så får vi ovennævnte argumenter at høre, og kort tid efter kommer afstemning nr. 2, og stemmer vi nej igen til EU, så gentager hele møllen sig, indtil vi makker ret og stemmer ja, som eliten gerne vil have os til.
Her er et godt eksempel på en politiker fra det britiske parti Liberal Democrats, en potentiel ny formand, med demokratiet i hjerteblodet, og han omtales i denne artikel i JP:
Han udtaler, at: "Storbritannien bør blive i EU, og derfor skal folket spørges endnu engang, når vilkårene for Brexit er på plads."
Se det er en ægte Eurofil
Tak til Pixabay for gratis lån af billede:
https://pixabay.com/en/brexit-britain-eu-exit-british-2185266/