20 september 2018, kl 13.
Jeg taler lidt over en halv time med Annette Sørensen på hendes kontor, hun er overlæge og psykiater.
Hun spørger om jeg "vil have fjernet min diagnose i landsregisteret", hvortil jeg siger "jeg ved ikke om det er muligt, men selvfølgelig vil jeg det, da jeg mener jeg ikke har de symptomer. Herudover forstår jeg at det tætteste man kommer på en raskmelding er at få diagnosen i "remission"?".
Herefter har vi en længere samtale, generelt synes jeg alt hun siger virker uklart, jeg er jo heller ikke psykiater, men på den ene side siger hun at den diagnose jeg har ikke kan gå i remission, på den anden side siger hun at man kan sige "at hvis en patient ikke har symptomerne, er det ligesom remission".
På et tidspunkt siger hun at "min diagnose godt kan fjernes". Det hele virker totalt forvirrende.
Jeg beder om at få dokumentation for at jeg ikke have været syg i det seneste halve år, men dette giver hun mig ikke, men istedet siger hun at jeg skal tale med Casper Westergaard som er "min" psykiater. En mand jeg har haft et par dårlige samtaler med i fortiden, før jeg overhovedet fik denne diagnose. Jeg har ingen lyst til at tale med Casper Vestergaard, da han virker usympatisk og ikke er en person jeg har tillid til på nogen måde. Alligevel er han eneste person jeg kan tale med omkring at få min diagnose fjernet.
Casper Vestergaard er iøvrigt på barsel indtil november.
Jeg spørger om han så vil kunne lave et dokument som viser at jeg er rask og hun siger at det kan hun ikke love.
Hun foreslår også under samtalen at jeg bare undlader at fortælle at jeg har været syg, dette er jo selvfølgelig helt urealistisk, da jeg har blogget om mit liv og min situation.
Generelt får jeg indtryk af at det er nærmest umuligt at blive raskmeldt igen.
Hun begynder også at tale om en 5 årig periode, til hvilket jeg siger: "5 år, så er mine børn 15 og 14, den ene har aldrig set mig og den anden mistet kontakten i år", til dette har hun intet at sige.
Jeg må bare sige at jeg er rask, men stemplet af nogle psykiatere i systemet, som får penge for at tage disse "non sense" samtaler med mig. Et helt igennem destruktivt system.
Jeg er ikke specielt overrasket, men er da skuffet. Beskeden tyder på at jeg ikke får mine børn at se igen. Selvom det ikke er helt klart og tydeligt, er det faktisk det som ligger i ovenstående samtale.
Jeg behøver tid til at tænke over dette og over hvad jeg vil gøre eller hvordan jeg vil indrette mit liv. Det er en dybt fortvivlende situation.