Headhuntingbureau:

in rekrutteringsbureau •  6 years ago 

Processen bag Profilpartners’ headhunting

Profilpartners er et rekrutteringsbureau, der har specialiseret sig inden for en vifte af forskellige brancher; den tekniske branche, bygge- og anlæg, life science og handel & service. Vores kunder bruger os ofte til at løse alle deres rekrutteringsopgaver, hvorfor vi rekrutterer kandidater til et væld af meget forskellige stillinger. Det betyder at vi rekrutterer på alle niveauer lige fra toplederen til specialisten i udviklingsafdelingen til operatøren på gulvet. Igennem de mere end 22 år, vi har beskæftiget os med rekruttering af medarbejdere har vi fået opbygget en solid skare af meget trofaste kunder, der ved, at vi formår at finde og headhunte medarbejdere på alle niveauer uanset stillingsbeskrivelsen.

De fleste, der har skulle finde nye medarbejdere i løbet af de sidste år, vil have oplevet, at det i stigende grad er sværere at finde kvalificeret arbejdskraft gennem klassiske jobopslag, også kaldet Selection metoden. Det er netop her Profilpartners hjælper vores kunder, da vi finder langt de fleste af vores kandidater gennem Search metoden - bedre kendt som headhunting. Vi sidder ikke tilbagelænet og venter på, at den rette kandidat dukker op, men opsøger selv de kandidater, som kunne være interessante i forhold til den ledige stilling.

I denne artikel kommer vi ind på den metode vores rekrutteringsspecialister og headhuntere bruger, når de går i gang med en opgave.

Grundig rekruttering

Der er meget, der skal gå op, når vi skal finde de helt rette medarbejdere til vores kunder. Profilpartners sætter selv høje standarder for vores arbejde, idet vi har en fast regel om, at alle de kandidater vi præsenterer for vores kunder, skal vi kunne stå inde for. Samtidig efterstræber vi at yde den bedste service for vores kunder, og løbende informere både kunden og de emner vi har i spil på en given opgave. Hver rekrutteringsopgave er naturligvis unik, og i løbet af vores mangeårige virke som headhuntere på tværs af brancher, har vi formaliseret processen, så den giver mening for både os, vores kunder og naturligvis kandidaterne.

Denne process kan groft opdeles i fire forskellige kategorier, som vi kommer ind på nedenunder.

Opstartsmøde

Det er essentielt, at vi både forstår vores kundes virksomhed og indholdet i stillingen, der skal besættes. Derfor starter alle vores rekrutteringsopgaver med et opstartsmøde typisk ude hos kunden, så vi også har et billede af de fysiske rammer, den nye medarbejder skal ansættes i.

På mødet afdækker vi i fællesskab den nye medarbejders ansvarsområder, arbejdsopgaver og krav til kompetencer. Vi interviewer og tester nogen gange relevante medarbejdere i kundens virksomhed, hvis der er tale om kollegaer, man kommer til at arbejde meget tæt sammen med.

Baseret på opstartsmødet, danner vi os en forståelse for, hvad der kræves af den nye medarbejder både fagligt og personligt, for at denne kan passe ind i virksomhedskulturen. Vi udarbejder derefter et stillingsopslag, som vi sender ind til godkendelse hos kunden.
Når stillingsopslaget er godkendt, har vi et stærkt udgangspunkt til fremtidige samtaler med- og præsentationer for potentielle kandidater/emner.

Searchfasen

Når fundamentet er lagt, går vi videre til den anden fase, og vores rekrutteringsspecialister går i gang med at headhunte relevante kandidater. Vi starter med at udarbejde en kontaktliste over de virksomheder, hvor den rette kandidat højest sandsynligt kan findes. Vi foretager en systematisk søgen gennem eksterne og interne databaser, og gør brug af vores store netværk, for derefter at tage kontakt til de emner, der passer profilbeskrivelsen bedst.

Profilpartners tager en indledende dialog med de udvalgte kandidater, hvor vi kommer ind på deres nuværende jobsituation, samt ønsker og krav i forbindelse med den nye stilling. Alle vores kandidater inviteres til en uddybende samtale, hvor vi lærer dem bedre at kende, og foretager personlighedstests, for yderligere at cementere om de er de rette til stillingen. Når det kommer til referencer, så tjekker vi naturligvis op på disse, men vi er samtidig opmærksomme på ikke at slide unødigt på kandidaternes referencepersoner. Derfor venter vi i de fleste tilfælde med denne del, når kandidaten er tættere på et jobtilbud.

De kandidater, som vi tænker passer bedst med profilbeskrivelsen, og som vi kan stå inde for, bliver sendt videre til en samtale hos kunden.

Præsentation for virksomheden

Profilpartners udarbejder altid et omfattende materiale med information på de udvalgte emner. Her inkluderer vi CV, ansøgning, resultater af personlighedstests, uddrag og kommentarer på de interviews vi har foretaget.
Da det er vigtigt for os, at vi kan stå 100% inde for de emner vi sender til samtale, er vi altid ærlige i forhold til kandidaternes styrker, svagheder og karaktertræk. Denne ærlighed er vi kommet langt med, og er en af årsagerne til, at vores kunder ofte bruger os til alle deres rekrutteringsbehov. Vi fungerer derfor som sparringspartner for vores kunder gennem hele forløbet, fra start til slut og mere til - hvilket bringer os til sidste fase.
Afslutning & opfølgning
Vi lægger stor vægt på at både rekrutteringskunden og de udvalgte kandidater altid oplever, at rekrutteringsprocessen har været gavnlig og gnidningsfri, og at de er blevet professionelt behandlet hos Profilpartners. Derfor vil alle kandidater, der har været til samtale hos os, få en personlig tilbagemelding af den headhunter, de har været i kontakt med.

For kunden og den nyligt rekrutterede medarbejder betyder det, at vi laver en opfølgning, efter rekrutteringsprocessen er afsluttet, samt efter anden og femte måned af ansættelsen. Vi forsøger altid at sætte os i både kundens og kandidatens sted, og det er derfor vigtigt for os, at alle parter er tilfredse med slutresultatet.

Authors get paid when people like you upvote their post.
If you enjoyed what you read here, create your account today and start earning FREE STEEM!